Nyt Liv, har specialiseret sig særligt, i at skræddersy komplekse eller akutte soloprojekter af kortere og længere varighed.
Tilbuddet tager udgangspunkt i den barnet/den unges nuværende livssituation, og tilrettelægges derefter. Der kan her være tale om svære diagnoser, misbrug, kriminalitet og omsorgssvigt. Der arbejdes målrettet på at udnytte barnets/den unges kompetencer, og sætte dem i fokus gennem en struktureret behandlingsplan, som udarbejdes i samarbejde med anbringende kommune, samt i høj grad barnet/den unge.
Nyt Livs soloprojekter er særligt tilrettelagt efter barnet/den unge, og derfor er personalet omkring den unge særligt udvalgt ud fra faglige kompetencer og interesser, indenfor barnets/den unges kompetencer og interesser.
Nyt Liv har stort fokus på det relationsdannende arbejde, og det rigtige personlige match til barnet/den unge. Det betyder Nyt Liv arbejder fokuseret på at fastholde en gennemgående fast personale hos barnet/den unge, og så få personer som opgaven tillader det.
Nyt Liv kan tilbyde 1:1, 2:1 og 3:1 projekter, afhængigt af hvor komplekse udfordringerne er. Der vil altid arbejdes hen mod en så mindst som mulig indgribende indsats.
Nyt Liv arbejder ud fra flere metoder, afhængigt af hvad der giver mening for barnets/den unges udvikling, trivsel og adfærd:
- KRAP (Kognitiv Ressourcefokuseret & Anerkendende Pædagogik)
- LA2 (Low Arousel)
Nyt Livs faglige tilgange til barnet/den unge:
- Relationsdannende tilgang
- Mentaliserende tilgang
- Ressourceorienteret tilgang
- Anerkendende tilgang
- Strukturpædagogisk tilgang
Nyt Livs soloprojekter er særligt tilrettelagte ud fra barnet/den unge, hvorfor prisen på projekterne kan være varierende. Nyt Liv har særligt fokus på, at den pris der bliver udarbejdet, er fast, hvorfor der på intet tidspunkt tilkommer ekstraudgifter til opgaven, medmindre opgaven ændrer sig væsentligt fra udgangspunktet.